Lidt om området

Gedeflok på vejen

Competa

Ridetur i bjergene

Alhambra i Granada

Skiparadiset i Sierra Nevada

Det bjergfyldte område, der kaldes Axarquia, med et rigt fugle- og planteliv er fantastisk smukt med mange terrasser, hvor de lokale dyrker vin, mandler, oliven, appelsiner samt avokadoer.

En times kørsel fra Malaga ligger Cómpeta, som har ca. 4000 indbyggere. Der er et væld af barer og restauranter samt apoteker, frisører, fysioterapeut, en meget dygtig og billig skrædder, dyrlæge, turistbureau, tandlæge og lægehus med 24 timers døgnvagt. Flere købmænd, bagere og fiskehandlere. Man kan købe alt i byen, og det er godt at støtte de lokale, så byen bevarer sin dynamik. Hvad med en tandrensning til 45.-  eller en klipning til 9.-? Prisniveauet er overkommeligt på mad og drikke. Fx. tapas til 1.- kaffe samme pris. En 2-retters menu ca. 7.-
Byen har en helt ny indendørs svømmehal (medbring badesandaler og badehætte!), og byens Hotel de Balcon tilbyder stor udendørs pool samt leje af tennisbaner. Der er 2 petanquebaner i byen.

Canillas de Albaida har ca. 1200 indbyggere. Her findes også barer, restauranter, indkøbsmuligheder, læge, apotek. Begge byer grænser op til Nationalparken, og de har begge charmerende men stejle gader og er ikke egnede for gangbesværede.

I området er der mulighed for aktiv ferie i form af ridning, vandreture, dykning, udflugter med guide, kajakroning, golf, ski og udlejning af mountainbikes.

Området er også velegnet til at vælge en kulturferie, idet de flotteste byer i Spanien: Córdoba m/Mezquitaen, Sevilla m/flamenco og Granada m/Alhambra samt Sierra Nevada. Alle ligger inden for 250 km afstand.

Eller hvad med en rask travetur i den sunde, friske bjergluft? Mellem de 2 byer er der en meget fin gangsti, det tager ca. ½ time at gå strækningen. Måske møder I gedehyrden på jeres vej eller ser bondemanden komme trækkende med sit muldyr? Er du til længere traveture, vil turistkontoret i Competa hjælpe dig med såvel guidede ture som kort, så du selv kan finde vej.

Hvis det frister med en dukkert i Middelhavet efterfulgt af en frokost i strandkanten med nygrillede sardiner og efterfølgende en spadseretur på paseoen for at mærke det pulserende liv, ligger der gode badestrande kun ½ times kørsel borte.

Eller hvorfor ikke bare blive i Axarquias smukke hvide landsbyer og nyde mañana-kulturen og det afslappede folkeliv over et glas vin og nogle lækre tapas? Her er mange fristelser og uanede muligheder hele året rundt!

Andalusien har 300 solskinsdage om året, så solen skinner de fleste dage og helt sikkert i sommermånederne, knapt så sikkert i vintermånederne, hvor der kan falde en del nedbør, men vi har da oplevet bare ben og frokost på plazaen i 24 grader i januar:-).

Mesquitaen i Cordoba

På mountainbike i bjergene

Små lokale flamencodansere

Klippefyldt kyststrækning

Plaza de Espana i Sevilla

 

[Home] [Boliger] [Info] [Kontakt] [Links]